Feriehus i Sydfrankrig

 

Vores lille provencalske villa i Sainte-Maxime er det perfekte udgangspunkt for at kombinere afslappende badeferie ved nogle af Europas bedste strande med spændende natur- og kulturoplevelser.

Hovedvejen direkte fra Sainte-Maxime til motorvejen gør det nemt at køre ind i landet og opleve det pragtfulde Provence eller tage motorvejen til Cannes, Nice og Monaco - den mondæne sydfranske riviera. Alternativt kan man på blot 10 minutter krydse bugten i båd til Saint-Tropez eller køre ad den smukke kystvej derover.

Blot få kilometer fra Sainte-Maxime findes et utroligt flot, uberørt og vidunderligt bagland med bl.a. små og store vinslotte samt naturfænomenet Grand Canyon du Verdon, der betragtes som et af verdens flotteste. Få andre steder i Europa findes der så afvekslende landskaber.

Her på siden kan du læse om vores hus og området samt finde information om priser og transportforhold.

Såfremt du har spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os til hver en tid.

Bedste hilsner
Familien Rasmussen

 

                   

 

Kontakt info • Tlf: +45 20607060 • Email: flra@tv2.dk

www.rasmussen-saintemaxime.dk